tirsdag den 23. december 2014

Festtøjet er gjort klar

Min mor købt dette sæt (i meget god tid) og der har tidligere været en lille snigpræmiere på huen her på bloggen, men nu ligger det klar til imorgen :) 

Håber vi får det med lure, julegaver og godt humør til at gå op i en højere enhed.
 

søndag den 23. november 2014

Masser af halm

Der skal noget halm til de kære heste og igår løb jeg tør og sendte derefter bud efter noget mere.. Min bedre halvdel mente så at jeg ligeså godt kunne få en hel balle ind så han var fri for at køre lidt ind heletiden, med det resultat at da jeg kom ud i stalden kunne erfare at Den Store havde hygget sig gevaldigt med at få ballen skilt så meget ad som muligt..  Hvilket Diamond efterfølgende synes var vildt fedt, for nu var det jo muligt at tumle rundt i det.. 



fredag den 21. november 2014

Staldens lille michelin


Hver eftermiddag er Minna med mig ude at ordne hesteboksene og så skal man jo være klædt ordentligt på.


mandag den 17. november 2014

Julen er startet tidligt hos os

I år må det siges at julen er startet tidligt. Jeg hader julegaveræset, for det meste af tiden bruger man jo på at stå i kø (og for meget af den slags kan godt gøre mig lidt små-skør)
Så jeg gentog sidste års success og efter grundigt forarbejde startede mine julegaveindkøb idag i Salling kl 9 efter et par timer havde jeg købt alle de gaver der skulle købes der. Hvor efter jeg tog en lille tur rundt i byen efter resten af gaverne og vupti - da jeg hentede Minna i dagplejen havde jeg fået købt alle julegaverne.. Jeg synes selv jeg er lidt sej ;) Det eneste der mangler er et par småting (madvarer) til et par købmandskurve som jo er nødt til at vente til sidste øjeblik.

De fleste ting får man heldigvis pakket ind i butikken eller man får en gaveæske med til selv at kunne putte gaverne i og til resten kom Søstrene Grene mig, lige for en gangs skyld, til undsætning med søde æsker og kort 

Et lille udsnit af julegaverne 

Minnas mormor har allerede sørget for at Minna har huen iorden (en meget træt Minna)..

lørdag den 15. november 2014

Dekorativt ukrudt

Det er jo ingen hemmelighed at jeg har holdt en laaang ride pause pga. graviditet og barsel, hvilket selvfølgelig kan ses på både mig og min hest. Jeg kunne trods alt stadig passe mine ridebukser i modsætning til hesten, som manglede i hvert fald 20 cm for at gjorden kunne nå.
Men der er et sted mere hvor man kan se, at jeg har holdt en lang ridepause - min ridebane.. Den er næsen helt grøn og fyldt med ukrudt. - og så er der lige denne plamage med utrolig flotte orange svampe (går jeg udfra). De ser både dekorative og giftige ud på en og samme gang. Og selvom jeg så småt er kommet igang med ridningen igen og ukrudtet er fjernet så er svampene der stadig, jeg nænner næsten ikke at ride hen over dem fordi jeg synes de er så flotte.. Tosset - I know!



lørdag den 8. november 2014

Efterårshygge

Vi har store (og meget lidt kønne) sække med brænde stående i carporten (af og til sniger der sig også lidt andet rod der ind) som vi gerne ville skjule lidt. Vores løsning på dette blev et bed med gitter hvor opad nogle klatreplanter med tiden ville kunne dække for rodet. Bedet er tilmed hævet lidt over jorden så det kan komme en palleløfter ind under for at løfte det væk når der skal nye brændesække ind. Sidste år plantede jeg klatrehortensia i bedet, men for at få lidt farve på har jeg bestemt mig for at plante lidt løg, hvilket jeg har fået lidt af dagen til at gå med. Og nu glæder jeg mig allerede til foråret ;)






fredag den 10. oktober 2014

Selv-købt gave

Oftest når jeg køber tøj over nettet er det bare hos H&M, det er ofte billigt, ok kvalitet og stabile i størrelsrene. Jeg har egentlig ikke så meget negativt at sige om H&M, men den anden dag skulle der alligevel ske noget nyt.

Jeg manglede en jakke til bettepigen nu her hvor der af og til er lidt for koldt til en fleeccetrøje, og så faldt jeg tilfældigvis over en ret sød vatteret jakke hos ZARA (til en god pris), så den bestemte jeg mig for at bestille, plus lidt alm dagligdags tøj.

Allerede her halvanden dag efter lå pakken så til mig i carporten. Og tingene var sirligt pakket ned i kassen med silkepapir omkrig (kontra H&M's plastikpose i plastikpose og mere plastikpose). Det føltes helt som om det var en gave jeg pakkede ud, selvom jeg jo selv havde betalt hver en travl der var i kassen og at det hele jo slet ikke var til mig selv :D







torsdag den 9. oktober 2014

lørdag den 4. oktober 2014

Hygge i køkkenet

Det er altid hyggeligt med selskab under madlavningen 
- også selvom det meste af det er et MEGET afslappet selskab ;)


tirsdag den 30. september 2014

I Love Cardigans

- og det ved min mor godt :D så hun kom med en gave til min lille Minna og til stor begejstring var det denne super søde og tøsede cardigan (og med den yndigste lille blomstrede knap)

Det er egentlig noget tid siden at hun (/vi) fik den, men jeg har helt glemt at vise den her på bloggen, så nu får i den at se ;)




søndag den 28. september 2014

Madmuffins

Den kære Marie Bendix har på sin blog en super lækker opskrift på Madmuffins, som jeg her til aften lynhurtigt lavede (dog med en lidt anden variation af fyldet) og de er bare blevet drøn gode.. Helt bestemt ikke sidste gang jeg laver dem.
Forestiller mig også at de kan bruges til at tømme køleskabet ligesom man eller også bruger madtærter, omeletter og lignende.

De indgredienser jeg endte med at putte i var:

175 g hvedemel
100 g fuldkornshvedemel
2 tsk bagepulver
1 tsk salt
200 g bacontern stegt på panden
en god håndfuld rucula
et lille rødløg skåret i tern
2 æg
2 1/2 dl hjemmelavet yoghurt
1 dl solsikkeolie



lørdag den 20. september 2014

Homemade yoghurt

Da vi her på gården producere mælk, er det jo også lige til højrebenet at vi da også skal ha hjemmelavet yoghurt i køleskabet og jeg har efterhånden i noget tid eksperimenteret med selv at lave yoghurten, men desværre uden synderlig success. Eller det vil sige, nogen gange er det blevet rigtig godt men det er dælme også blevet det modsatte selv om jeg synes jeg har gjort det samme.

Heldigvis var der hjælp at hente på årets Food Festival. Jeg så nemlig i programmet at der var noget om hjemmelavet yoghurt, så vi traskede hen til teltet hvor der stod et par søde Nutri Flora-damer og fortalte om hjemmelavet yoghurt. Det viste sig at de havde udviklet en boks med glas så man laver det i portioner og at man har mere kontrol på temperaturen (hvilket nok netop har været mit problem) ligeledes producerede de kulturer som man til satte den opvarmede mælk.

Boksen synes jeg er helt genial, så sådanne én kom der da også lige med posten den anden dag ;) Sammen med boksen får man to breve kultur til at tilsætte så det vil jeg gøre, men tror at når jeg har brugt de to breve atter vil eksperimentere med noget selv. Brevene er nemlig forholdvis dyre (det kommer til at koste over 10 kr pr liter).


Den formøse boks / flamingokasse 

Indholdet i boksen; 12 glas med låg samt 2 breve kultur (+ et termometer)

De færdiglavede yoghurte portionsanrettede og i køleskabet
- Så nu skal der bare eksperimenteres med en masse lækker topping ;)





torsdag den 11. september 2014

Strikket kjole med lille strikket buks

Atter er der kommet lidt strikket tøj til Lille Minna fra min Farmor.. Denne gang er det en lille sød spencer-kjole med tilhørende strikket blebuks..


onsdag den 10. september 2014

Bestillingsstrik fra MomseOlde

Som de fleste sikkert har fundet ud af så har jeg en svaghed for cardigans. Og cardigans som denne med et hullet bærestykke synes jeg er så bedårende til de små størrelser, så jeg sente lige en lille bestilling til min Mormor.

-Jeg skulle hilse fra Momse og sige at bærestykket ikke var nogen nem sag at få strikket.. Trods det at hun er en meget erfaren strikker, strikkede og trævlede hun op syv gange, men hun er heldigvis af den type der bare synes at jo svære jo mere spændende.




fredag den 15. august 2014

Strikket kjole til Oldemor og Oldefars Guldbryllup

Så kom der endnu en lille strikkede sag.. Denne er fra min Farmor og der blev vist sagt mellem linierne at Lillepigen gerne måtte have den på til deres Guldbryllup om et par uger ;)




mandag den 11. august 2014

Hjemmelavet ketchup

Jeg fik jo en posefuld tomater af vores venner den anden dag og jeg har længe godt kunne tænke mig at prøve kræfter med hjemmelavet ketchup, så nu skulle det være..

Af den pose tomater jeg havde blev der ca en liter ketchup og den var ikke så ringe endda og fik derfor hurtigt ben at gå på, så da jeg desværre glemte at tage et billede med det samme får i her et billede at de "sørgelige" rester ;)

Ketchuppen er også helt genial på pizza!!


Opskriften jeg brugte er fra Pølse Bogen. En dag jeg shoppede kogebøger kom den med som et lille impulskøb (den slags sker jo en gang imellem), men hold nu op hvor er jeg glad for den.. Der er selvfølgelig en masse opskrifter på pølser, men den rummer også så meget mere end det. Jeg kan slet ikke vente til at der byder sig en lejlighed hvor jeg kan afprøve de mange andre tilbehørs-opskrifter.

Et lille udsnit af bogens opskrifter på lækkert tilbehør.



onsdag den 30. juli 2014

Squashkage

Nu havde jeg jo den anden dag fået et par squash af vores venner så idag stod den på Squash kage. Jeg fandt en opskrift med nødder og vaniljecreme som sagtens kan anbefales..

Efter at have bagt kagen var der fortsat masser af squash tilbage og jeg havde hørt at man sagtens kan rive squashen og derefter fryse den ned så man kan lave kage og boller af det hele året rundt - og det lyder jo ikke tosset, så prøves det skal det.
Jeg endte med at lave poser med ca 300 gram i hver, så må vi se iløbet af bage-året om det duer eller skal være anderledes.



Jeg tog også lige lidt kerner fra så der kan blive til en plante eller to i egen have til næste år.

mandag den 28. juli 2014

Grønt fra vennerne

Vi var igår på besøg hos et par af vores rigtig gode venner. Hos dem oser der altid af overskud og man føler sig altid velkommen i deres hjem, der er altid hjemmebagt kage og altid masser af det. Og os som godt kan li' det landlige synes jo også det er drøn hyggeligt at de har lidt forskellige dyr. Det kan være får, geder, gæs, høns eller kaniner (der er sikkert nogen af deres dyr jeg har glemt og det kan også være at de har fundet på noget nyt til næste gang vi kigger forbi) så der er altid noget at opleve hos dem. 
Og selvom man er kommet som gæst, har man altid noget i hænderne når man går derfra. Hvilket kan være både hjemmeavlet æg, hjemmelavet kage eller som igår hjemmeavlet grønt.


Jeg smider lige lidt links på efterhånden som jeg får kreeret noget af de lækre råvare her :)


Tomaterne blev brugt til Hjemmelavet Ketchup
Og squashen til kage med nødder og vaniljecreme

fredag den 25. juli 2014

Strik fra MomseOlde

Det er altid dejligt med gaver og de hjemmegjorte er kun endnu bedre. Minna var så heldig idag at få denne lækre strikkede sag af min Momse (mormor). 
En klassisk hvis cardigan er altid god at have, sådanne én passer jo til det meste.


søndag den 20. juli 2014

Vilde bær

Igår gik jeg en lille frisk spadseretur med barnevogn og så at der i "vejkanten" var masser af vilde hindbær og kirsebær, så jeg tog turen rundt en gang til senere på dagen hvor jeg havde pakket barnevognen med et par plastikbøtter, så der rigtig kunne samles sammen :D 
Det passede lige til lidt hyggespisning - Mums!






fredag den 18. juli 2014

En dejlig sommerdag

De sidste par dage har der været skyet og vinden har været kold, så når der lige dukker en dejlig sommer dag op som den idag er det med lige at give sig selv 5 minutter til at nyde det. Og efter min mening gøres dette bedst ved lige at smide sig i græsset med solen i ansigtet og eventuelt en hund som hovedpude ;)



tirsdag den 8. juli 2014

En overraskelse i vente

Her til aften har lille Minnas faster sendt et billede af en super fin pakke som hun har købt til netop lille Minna og som nu bare venter på en lejlighed hvor vi ses.

Mor her glæder sig vist lige så meget som lille Minna ville gøre hvis hun forstod det ;)

tirsdag den 1. juli 2014

Navnet blev Minna

Så kom dagen hvor Lillepigen kunne offentliggøre sit rigtige navn 

og fejre det med sin feststemte familie.


Stolte forældre
(som inden dåben havde utrolig mange sommerfugle i maven)

Kirken

Vores lille Minna er opkaldt efter sin oldemor, så her ses Senior Minna og Junior Minna

Traditionen tro blev det til en lille lur i dåbskjolen

Vi fik brunch fra Madkunstneren plus oste fra Mammen Mejeri,
hvilket altsammen var simpelthen så lækkert og der var så rigeligt af det

Minna var en rigtig god værtinde og stod for det meste af underholdningen

Desserten med "snyde" brownie (i skal nok lige få opskriften senere),
oldemors småkager, frugt samt hvad jeg tror var danmarks
største og flotteste jordbær fra min svogers grøntsagsbiks

Det blev en helt igennem fantastisk dag :)